Om dåb og menighed

Dåb og menighed

I et debatindlæg på KD’s netavis den 2. januar 2014 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/539599:Debat–Selvfoelgelig-kommer-daaben-foerfolkekirken–Plager-fanden-biskopperne) gik Søren Krarup i rette med biskoppernes udtalelse, hvor vi bl.a. slår fast: ”En folkekirkepræst kan ikke på én gang være præst i folkekirken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle personer til folkekirkeligt medlemskab, og andre til et frikirkeligt medlemskab. Hvis det er tilfældet, er man selvfølgelig nødt til som biskop at reagere på det.” Samtidig understreger vi: ”Men vi håber meget, at der findes en løsning på den aktuelle situation, fordi folkekirken har brug for præster som Massoud Fouroozandeh, der har en særlig nådegave til det folkekirkelige missionsarbejde blandt muslimer.”

Søren Krarup spørger, om det er en juridisk eksercits, som erobrer den danske folkekirke. Og da han bl.a. nævner undertegnede, vil jeg gerne for mit vedkommende forsøge at sige lidt om, hvordan jeg ser på forholdet mellem dåben og menigheden. For der er nemlig efter min mening en anden og tættere sammenhæng, end den, som det umiddelbart fremgår af Søren Krarups indlæg, hvor han siger, at ”selvfølgelig kommer dåben før folkekirken.”

Ved min første dåb af en muslim for snart mange år siden, oplevede jeg, at vedkommende allerede et år efter dåben forlod folkekirken og fik sit gamle muslimske navn tilbage. Jeg har ladet mig fortælle, at det er en erfaring, som man også gør andre steder og i andre menigheder. I London fortælles det, at op mod 90% af konverterede muslimer i en periode valgte at konvertere tilbage igen, bl.a. fordi de i de respektive menigheder ikke fandt, hvad de søgte. Der var ikke tilstrækkelig omsorg og menneskelig varme og støtte til, at de kunne føle sig hjemme.

Dette understreger menighedens betydning og viser, hvor vigtigt det er, at menigheden tænkes med og også er langt mere aktiv ved en sådan voksendåb, hvor der er meget på spil. Ansvaret er større, end en præst kan løfte alene. Der må en menighed til. Jeg valgte derfor siden, ved et par tilsvarende dåb, at knytte en person fra menigheden til dåbskandidaten, så han/hun kunne få en støtte og vejleder i menigheden. Allerede i forbindelse med dåbsundervisningen fik de kontakt til hinanden, og på den måde sikrede jeg, at der var mindst én i menigheden, som påtog sig et særligt ansvar for den nydøbte.

Menigheden og folkekirken kom altså på den måde før dåben. Man kan sammenligne det med en fødsel. Ligesom intet menneske fødes ud i det blå, men ind i en familie og ind i en nation, sådan døbes vi også ind i en konkret menighed.

Det er mit inderlige håb, at der må kunne findes en løsning på den konkrete sag – evt. i form af oprettelse af en valgmenighed. For det er et unikt arbejde, som Massoud Fouroozandeh udfører blandt muslimer i Danmark. Og der er al mulig grund til at støtte ham – også i arbejdet med at få rammerne på plads.

Steen Skovsgaard

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s