Om et yderområde som Lolland-Falsters Stift

I Kristeligt Dagblad kan man i dagens avis læse, at Lolland-Falsters Stift er næsten dobbelt så dyrt som Københavns Stift, hvis man ser på, hvor mange penge det enkelte stift bruger og holder det op mod, hvor mange folkekirkemedlemmer der er i stiftet.

Men hvad nu hvis man valgte at sammenligne udgifterne til veje eller kloakering pr. indbygger i henholdsvis Lolland-Falster og København? Mon så ikke resultatet ville vise sig at blive det samme – eller endnu værre?

Det er nemlig dyrt at opretholde yderområder og små landsbyer og –kirker.

Jamen skulle vi så ikke hellere lukke landsbyerne, når det tilsyneladende ikke kan betale sig at opretholde dem, og når det nu er så meget billigere at bo i byerne?

Til det kunne man spørge: Hvad så med byens parker? De ligger og optager dyre byggegrunde. Hvorfor ikke nedlægge dem og bygge på dem i stedet? Det ville være økonomisk fornuftigt og gøre byen langt mere produktiv, og man kunne få plads til endnu flere mennesker.

Men det går jo ikke, for hvad er en by uden parker? Selvfølgelig er der huse både i byerne og på landet, som skal rives ned. Der er nok også landsbyer, som man ikke skal kæmpe for at opretholde. Men fremfor alene at se på det økonomisk rentable og fornuftige, så bør man i langt højere grad værdsætte samfundets yderområder. De er som parkerne i byen. De er vigtige rekreative områder. De er samfundets åndehuller. De er værn imod kolde kalkuler og økonomiske tabeller. De er værn om samfundets menneskelighed.

Derfor skal vi værne om yderområderne og herunder også om de små kirker – og ikke alene lade os styre af økonomisk tænkning. Ligesom et samfund vurderes på, hvordan det tager sig af de svage, sådan kan et samfund også vurderes på, hvordan det tager sig af sine yderområder. Yderområderne er som barken på træet. Prøv at skære den af og se, hvad der sker. Træet visner. Hvis samfundet generelt lader sine yderområder forfalde, er det udtryk for samfundets forfald. Hvis det derimod værner om dem, vidner det om, at det har sans for sine værdier. Værdier forstået vel at mærke som andet og mere end økonomiske beregninger og modeller.

Så lad os værne om og glæde os over yderområderne og de små kirker. Og lad os frem for alt bruge dem – f.eks. her til påske.

Glædelig påske!

Steen Skovsgaard

Standard

Torsdag den 10 april 2014:

Som og vi forlade vore skyldnere. Den græske tekst har præsens eller perfectum indicativ, hvorved simpelt hen berettes noget, der sker eller er sket…ved ordet “thi” tilkendegives, at vor tilgivelse af andres skyld mod os er grunden til vor tillidsfulde bøn og syndsforladelse.

D.G. Monrad

Standard

Onsdag den 9. april 2014:

For at kunne sige: ”Forlad os vor skyld” må vi erkende vor skyld, og det er vanskeligt at komme til klarhed i denne henseende…Det er forunderligt, hvor tilbøjelige vi er til at se os selv i en skøn belysning, og hvor opfindsomme vi er i at finde undskyldninger og besmykkelser..

D.G. Monrad

Standard

Mandag den 7. april 2014:

Spørger du: ”Hvor ofte, hvor længe skal jeg bede,” – så spørger jeg dig: ”Hvor ofte fornyer du ilden i dit kammer ved vintertide?” Ikke sandt, når du begynder at mærke kulden. Så skal du også bede, når du mærker, at dit hjerte begynder at blive koldt.

D.G. Monrad

Standard