Fredag den 4. april 2014:

Vel lærer erfaringen os, at ingenlunde alle vore bønner eller forbønner opfyldes…Da hænder det stundom efter en tids forløb, at vi bliver glade over, at vi har bedt forgæves, thi det går op for os, at Gud har haft visere hensigter end vort ønske.

D.G. Monrad

Standard

U2 gudstjeneste i Maribo domkirke – og meget andet til kirkedagen den 2. april

Onsdag den 2. marts var der kirkedag i Lolland-Falsters Stift. Der var så mange tilbud rundt omkring i stiftet, at det ikke var muligt at være til alle.

Jeg havde afsat dagen og nåede 4 forskellige arrangementer, som betød, at jeg om aftenen var både træt, hæs, mæt, havde fået ondt i hænderne – men var fyldt med glæde!

1. Ved Nr. Alslev kirke mødtes jeg med en lille gruppe i anledning af, at jeg havde fået æren af at åbne en ny såkaldt ”påskerute” i stiftet. Ideen er enkel. Ved hjælp af QR koder kan man scanne oplysninger om kirken ind på sin Iphone – og så kan man i kirkens åbningstid gå rundt og studere kirkens inventar og udsmykning med den som guide. I Nr. Alslev Kirke var det et berømt kalkmaleri over ”Døddansen”, hvor man ser kongen, biskoppen, adelsmanden og bonden på vej mod døden. Oplysningerne om dette kalkmaleri fik jeg lejlighed til at læse op for en lille gruppe- herunder en gymnastikkammerat – som havde valgt at følge med på cykelturen. I kirken var der i øvrigt i anledning af kirkedagen en lille udstilling af kreative arbejder, som var lavet af nogle tredieklasses børn. (På billedet ser man indstiftelsen af nadveren, hvor Jesus og disciplene er lavet af grydeskeer.) Næste stop på cykelruten var Nr. Vedby Kirke, hvor vi kunne læser en spændende fortælling af den smukke døbefont.

2. Fra cykelturen gik turen i bil til Nysted, hvor jeg var med til at synge påskesalmer. Alle påskens store helligdage blev sunget ind, og sognepræst Ida Støckel Rolle fortalte om salmerne og begivenhederne i påskeugen. Efter en times sang gjorde det godt med en kop kaffe.

3. Derefter gik turen til Rødbyhavn, hvor sognepræst Marianne Eilschou Hansen holdt en meditationsgudstjeneste med krise og påske som tema. Der blev tid til bøn, til stilhed og til tanker – og også her blev stemmerne brugt. Gudstjenesten blev rundet af med fællesspisning i det tilstødende menighedslokale. Hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat i hyggeligt selskab, hvor der også var lejlighed til at møde spændende og levende mennesker. En fortalte mig om bønnens betydning for hende personligt, og en anden kunne fortælle, at han havde boet så forskellige steder som Vest- og Østjylland, Fyn og Sjælland – men der var ingen steder, hvor han følte sig så godt hjemme som i Rødbyhavn. Den slags budskaber er vigtige at få ud i en tid, hvor man hører om ”udkantsdanmark”.

4. Træt, hæs og mæt deltog jeg derefter i aftengudstjenesten på kirkedagen med U2 bandet ”Die Herren” i Maribo Domkirke og sognepræst Per Vibskov. Allerede ved indgangen gav det anledning til flere tanker. For det første mødte jeg en far og hans teenagedatter på vej i kirke. Det er i grunden et sjældent syn. Det var også usædvanligt, at der måtte vises billetter ved indgangen – og så at se så mange unge mennesker. Gudstjenesten var en stor oplevelse. Det var nemlig ikke bare en koncert – men blev en klassisk gudstjeneste med trosbekendelse, bønner, læsninger, prædiken og altergang. Og præsten messede endda nadverritualet til en svag guitarsolo – så enkelt, fint og respektfuldt. Og ja, anderledes!

Læs blot denne indledningsbøn, som Per Vibskov har sammenskrevet af forskellige U2 tekster:

Herre,

som ørkenen har brug for vand

som en by har brug for et navn

sådan har jeg brug for dig.

For jeg er som en ulykke,

der venter på at ske

Jeg er som et glasskår

efterladt på en strand

Herre,

jeg er kommet ind i dit hus

fordi jeg er svimmel af alle fristelserne

og har lyst til at løbe væk fra det hele

og skjule mig.

Herre,

tag denne sjæl

der er strandet

i noget skind og ben

Tag denne sjæl

og få den til at synge

Herre,

tag disse hænder

lær dem at bære

Tag disse hænder

lav ikke en knytnæve

Herre,

tag denne mund

som er så hurtig til at kritisere

Tag denne mund

giv den et kys

Herre,

du som er ét med din far og forenet i sandheds Ånd

i det rige hvor gaderne ikke har navne,

hvor din kærlighed varer fra evighed og til evighed

Herre,

kærligheden er et tempel

kærligheden er en højere lov

vi er ét, men vi er ikke ens

der er én kærlighed

der er ét blod

der er ét liv

vi har ét liv med hinanden

vi er søstre

vi er brødre

der er ét liv

men vi er ikke ens

derfor skal vi bære hinanden

vi skal bære hinanden

der er ét liv

ét

Og der er kun én treenig Gud

Helt sikkert amen.

 

Standard

Torsdag den 3. april 2014:

Tror du at hans kærlighed trænger til at blødgøres ved dine forbønner? Eller at hans visdom trænger til dine råd? Nej, men jeg ved, at ligesom Gud har indrettet det så på jorden, at vi trænge den ene til den anden, for at vi gensidig skulle forsøde hinanden livet, således har han fastsat det som en betingelse for den rigelige udgydelse af sin velsignelse, at vi bede den ene for den anden.

D.G. Monrad

Standard