Hvorfor beder vi til vor Gud? Ja, hvorfor taler vi gerne med den, der er os kær? Fordi han er os kær. Vi beder til Gud, fordi vi elsker ham.
D.G. Monrad
Hvorfor beder vi til vor Gud? Ja, hvorfor taler vi gerne med den, der er os kær? Fordi han er os kær. Vi beder til Gud, fordi vi elsker ham.
D.G. Monrad
Hvad vil det sige at bede i Jesu navn? Vi beder om noget i en andens navn, når vi kommer som et sendebud fra ham, fordi han har givet os fuldmagt til at bede.
D.G. Monrad
Vel lærer erfaringen os, at ingenlunde alle vore bønner eller forbønner opfyldes…Da hænder det stundom efter en tids forløb, at vi bliver glade over, at vi har bedt forgæves, thi det går op for os, at Gud har haft visere hensigter end vort ønske.
D.G. Monrad
Onsdag den 2. marts var der kirkedag i Lolland-Falsters Stift. Der var så mange tilbud rundt omkring i stiftet, at det ikke var muligt at være til alle.
Jeg havde afsat dagen og nåede 4 forskellige arrangementer, som betød, at jeg om aftenen var både træt, hæs, mæt, havde fået ondt i hænderne – men var fyldt med glæde!
1. Ved Nr. Alslev kirke mødtes jeg med en lille gruppe i anledning af, at jeg havde fået æren af at åbne en ny såkaldt ”påskerute” i stiftet. Ideen er enkel. Ved hjælp af QR koder kan man scanne oplysninger om kirken ind på sin Iphone – og så kan man i kirkens åbningstid gå rundt og studere kirkens inventar og udsmykning med den som guide. I Nr. Alslev Kirke var det et berømt kalkmaleri over ”Døddansen”, hvor man ser kongen, biskoppen, adelsmanden og bonden på vej mod døden. Oplysningerne om dette kalkmaleri fik jeg lejlighed til at læse op for en lille gruppe- herunder en gymnastikkammerat – som havde valgt at følge med på cykelturen. I kirken var der i øvrigt i anledning af kirkedagen en lille udstilling af kreative arbejder, som var lavet af nogle tredieklasses børn. (På billedet ser man indstiftelsen af nadveren, hvor Jesus og disciplene er lavet af grydeskeer.) Næste stop på cykelruten var Nr. Vedby Kirke, hvor vi kunne læser en spændende fortælling af den smukke døbefont.
2. Fra cykelturen gik turen i bil til Nysted, hvor jeg var med til at synge påskesalmer. Alle påskens store helligdage blev sunget ind, og sognepræst Ida Støckel Rolle fortalte om salmerne og begivenhederne i påskeugen. Efter en times sang gjorde det godt med en kop kaffe.
3. Derefter gik turen til Rødbyhavn, hvor sognepræst Marianne Eilschou Hansen holdt en meditationsgudstjeneste med krise og påske som tema. Der blev tid til bøn, til stilhed og til tanker – og også her blev stemmerne brugt. Gudstjenesten blev rundet af med fællesspisning i det tilstødende menighedslokale. Hjemmelavede frikadeller og kartoffelsalat i hyggeligt selskab, hvor der også var lejlighed til at møde spændende og levende mennesker. En fortalte mig om bønnens betydning for hende personligt, og en anden kunne fortælle, at han havde boet så forskellige steder som Vest- og Østjylland, Fyn og Sjælland – men der var ingen steder, hvor han følte sig så godt hjemme som i Rødbyhavn. Den slags budskaber er vigtige at få ud i en tid, hvor man hører om ”udkantsdanmark”.
4. Træt, hæs og mæt deltog jeg derefter i aftengudstjenesten på kirkedagen med U2 bandet ”Die Herren” i Maribo Domkirke og sognepræst Per Vibskov. Allerede ved indgangen gav det anledning til flere tanker. For det første mødte jeg en far og hans teenagedatter på vej i kirke. Det er i grunden et sjældent syn. Det var også usædvanligt, at der måtte vises billetter ved indgangen – og så at se så mange unge mennesker. Gudstjenesten var en stor oplevelse. Det var nemlig ikke bare en koncert – men blev en klassisk gudstjeneste med trosbekendelse, bønner, læsninger, prædiken og altergang. Og præsten messede endda nadverritualet til en svag guitarsolo – så enkelt, fint og respektfuldt. Og ja, anderledes!
Læs blot denne indledningsbøn, som Per Vibskov har sammenskrevet af forskellige U2 tekster:
Herre,
som ørkenen har brug for vand
som en by har brug for et navn
sådan har jeg brug for dig.
For jeg er som en ulykke,
der venter på at ske
Jeg er som et glasskår
efterladt på en strand
Herre,
jeg er kommet ind i dit hus
fordi jeg er svimmel af alle fristelserne
og har lyst til at løbe væk fra det hele
og skjule mig.
Herre,
tag denne sjæl
der er strandet
i noget skind og ben
Tag denne sjæl
og få den til at synge
Herre,
tag disse hænder
lær dem at bære
Tag disse hænder
lav ikke en knytnæve
Herre,
tag denne mund
som er så hurtig til at kritisere
Tag denne mund
giv den et kys
Herre,
du som er ét med din far og forenet i sandheds Ånd
i det rige hvor gaderne ikke har navne,
hvor din kærlighed varer fra evighed og til evighed
Herre,
kærligheden er et tempel
kærligheden er en højere lov
vi er ét, men vi er ikke ens
der er én kærlighed
der er ét blod
der er ét liv
vi har ét liv med hinanden
vi er søstre
vi er brødre
der er ét liv
men vi er ikke ens
derfor skal vi bære hinanden
vi skal bære hinanden
der er ét liv
ét
Og der er kun én treenig Gud
Helt sikkert amen.
Tror du at hans kærlighed trænger til at blødgøres ved dine forbønner? Eller at hans visdom trænger til dine råd? Nej, men jeg ved, at ligesom Gud har indrettet det så på jorden, at vi trænge den ene til den anden, for at vi gensidig skulle forsøde hinanden livet, således har han fastsat det som en betingelse for den rigelige udgydelse af sin velsignelse, at vi bede den ene for den anden.
D.G. Monrad
Forvisningen om bønnens magt kan kun nås gennem et liv i bønnen; den kan kun nås på samme måde, som man ved samlivet forvisser sig om en andens kærlighed.
D.G. Monrad