”Jeg er i Faderen og Faderen er i mig” siger Jesus i søndagens evangelium. Hvordan skal det forstås? Måske kan det illustreres med en flaske, som man sænker ned i vand. Vandet er både i flasken, og flasken er i vandet. Eller måske endnu bedre, nemlig det billede som Jesus bruger i det flg. kapitel i Johs 15: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.” Grenen på træet kan også være et billede på, hvordan Faderen er i Sønnen og Sønnen er i Faderen. Der er en intim enhed og forbundethed, som mellem grenen og træet.
God søndag!