Vær med til at lide ondt

Prædiken til stiftspræstestævnet 2014
Paulus’ ord til Timoteus (2. Tim 1,6-11) var som bekendt episteltekst til i søndags. Og de er jo som skrevet direkte til os i dag.
Sammen med Timoteus bliver vi mindet om at lade den nådegave, som vi har fået fra Gud, flamme op. Vi har også ved bøn og håndspålæggelse fået opgaven at forkynde evangeliet ligesom han.
Og måske har vi netop også – ligesom Timoteus – brug for at flamme op.
Måske er vi ved at gå ud? Måske er vi ikke så skarpe og klare og tydelige eller brændende, som vi har været.
Paulus taler om, at vi ikke har fået en fej ånd.
Er vi da feje og bange?
Mister vi for let modet – eller håbet?
Mangler vi den kraft, kærlighed og besindighed, som Paulus taler om – og som vi også har fået givet.
Skammer os ved evangeliet?
Det er spørgsmål, som nok kan ruske lidt op i os en tidlig torsdag morgen.
Og når det var aktuelt og noget, som Paulus mente kunne være ved at ske for Timoteus – så er det jo ikke helt utænkeligt, at det også kan ske for os.
Vi har også brug for denne påmindelse og skarpe tale – som kulminerer med opfordringen om at være med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver.
At lide ondt for evangeliet var for Paulus et vilkår. Det er det også for millioner af kristne rundt om i verden. Vær med til at lide ondt for evangeliet, med den kraft, Gud giver. De ord gælder også os. Selvom vi kan prise os lykkelige over at vi ikke bliver forfulgt, og selvom den lidelse eller smerte som rammer eller har ramt hver enkelt af os – måske ikke ser ud af meget i forhold til den lidelse, som rammer de mange forfulgte kristne, så er det alligevel en kendsgerning, at der også i og blandt os er masser af sorg, smerte, usikkerhed, frygt og bekymring.
Hver mand har sit – stort eller lidt – som vi skal synge det om lidt.
Her er det vigtigt at høre og huske at evangeliet ikke bare drejer sig om at ha det godt. Kristendom er ikke en ha-det-godt-religion.
Vi har hver vort kors at bære på – og det skal vi netop gøre. Vi skal ikke smide det fra os – men bære det med den kraft, Gud giver.
Vær med til at lide ondt for evangeliet, for Gud lover at give kræfterne til at bære det, som er tungt.
Da Paulus bad om at slippe for den lidelse eller torn i kødet, som han led af, hørte Gud hans bøn. Vel at mærke ikke ved at han hjalp ham af med smerten. Som Paulus skriver: Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. Og Paulus fortsætter: ”Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt til freds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.”
Magtesløsheden – lidelsen og modgangen får en helt ny dimension. Den bliver bolig for Gud og Guds kraft. Og ikke det alene. Den forvandler mørket i os til lys.
Der sker det samme, som når vi lægger et frø ned i den kolde jord. I starten ser der ikke ud til at ske noget – men langsomt omdanner frøet jorden – og fra at være giftig, mørk og kold – forvandles den mørke muld til en spiselig plante, eller en smuk og farverig blomst.
Sådan virker Gudsrigets kræfter. Derfor drejer det sig heller ikke om at vi slipper af med al vores modgang – nej, det gælder om, at vi slipper Guds kræfter fri midt i vort mørke.
Gud er ikke fjern fra os i vores nød og modgang – men han bor midt i den.
Den gamle Christian Scriver skriver i sin andagtbog: Sjæleskat: ”Havde jeg mistet min Gud, jeg vidste intet steds snarere at finde ham end hos de bedrøvede, anfægtede og nødlidende hjerter.”
Det er evangeliet. Herren er nær ved den hvis hjerte er knust, som det hedder i en Davidssalme. Han er nær ved den hvis ånd er brudt. Han er nær ved den lidende.
Kristentro er at slippe Gudsrigets kræfter – sennepskornets kræfter – fri i vore hjerter.
Så hvad kræver det så af os som præster og som kristne? Det kan sammenfattes i tre ord: mod til afmagt. Mod til at erkende og bekende at vi er magtesløse, At vi ikke magter at gøre det gode. Mod til at sige som Paulus: Det gode jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil det gør jeg. ..Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Nej, hvem. Gud ske tak ved Jesus Kristus vor Herre.
Gud ske tak at han befrier os, renser os – forvandler os. Ja at han lever og virker i os – og bor ved troen i vore hjerter.
Amen
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud fader søn og Helligånd, du som var er og bliver én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse så nu og altid og i al evighed amen.
Vor far i himlen
Du kender vore hemmelige tanker og det inderste i vore ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi er afmægtige, at vi er afhængige af din hjælp og støtte. Vi har til stadighed brug for din ånds kraft og fornyelse og for hinandens støtte og opmuntring.
Du som giver os liv og ånde,– vi beder dig: Ånd på os. Blæs al frygt og lunkenhed bort – og giv os kraft, kærlighed og besindighed i tjenesten som dit ords forkyndere.
Vi takker dig for vore menigheder. Tak for de gode vilkår som din kirke har her hos os. Vi beder dig for alle forfulgte kristne – for alle flygtninge, for alle nødlidende her og ud over hele jorden.
Giv dem og os frimodighed midt i mørket og håb midt i håbløsheden.
Tak at du har genfødt os til det levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til os.
Hjælp os til stadighed at leve med dette håb for øje – indtil vi bliver til evig tid salige ved din elskede søn Jesus Kristus vor herre.
Amen

Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s