Hvad er en visitats?

Jeg er af flere blevet bedt om at fortælle, hvad en visitats i grunden går ud på. Og det vil jeg meget gerne. Jeg kan jo passende tage udgangspunkt i dagens visitats i Utterslev, Herredskirke og Løjtofte Pastorat, søndag den 31. august 2014. Ved gudstjenesten prædikede sognepræsten, Rebekka Kristensen, som holdt en god og vedkommende prædiken til tro og eftertanke, og jeg sluttede gudstjenesten af med kollekten og velsignelsen, hvorefter jeg holdt nedenstående tale til menigheden – forhåbentlig til opmuntring både for præst, menighedsråd og menighed.
Derefter mødtes provst, præst, menighedsråd og jeg i konfirmandstuen, hvor vi drøftede forskellige spørgsmål og forhold, som lå menighedsråd og præsten på sinde. Derudover var der – som noget særligt for denne visitats – arrangeret et møde med beboerforeningen midt i landsbyen, hvor man havde udstillet een af stedets mange seværdigheder, nemlig en flot række af gamle traktorer. Jeg fik lejlighed til at sidde på den ældste fra 1923. Der blev serveret grill-pølser, som beboerforeningen sørgede for.
Efter dette ophold mødtes vi med en kunstner, Peter Aaen, som fortalte om sit sted, viste sine malerier og spillede for os, og så sluttede vi besøget af i Paradishaven, som var åben for alle. Paradishaven er en meget stor og smukt anlagt have på 1,3 hektar – umådelig smuk. Og vejret var det allerbedste. Her fik vi serveret kaffe og kage.
Jeg var hjemme i Nykøbing F kl 17, mæt både på føde og indtryk.
Min tale til menigheden var denne:
”Troen kommer af det der høres”!
Der er en vigtig pointe i dette lille citat fra Romerbrevet. Normalt tænker man, at det så gælder om at prædike, eller bare at sige det rigtige, forkynde evangeliet – så må det være nok.
Men det er ikke det, som står. Der står ikke, at troen kommer af det, der siges, men af det, der høres. Og vi hører ikke bare med ørerne. Vi hører med alle sanser.
Jesus talte da heller ikke bare, han helbredte, han berørte, han lyttede, han bad, han gik omkring blandt folk, han sad og spiste med farisæere, som vi hørte i dag i evangeliet – og også sammen med toldere.
Og alt det var forkyndelse. Herigennem hørte og mødte folk evangeliet. Herigennem kom de til tro. Man kan også høre ved at gå til alters. Altergangen kan også være med til at skabe troen og kalde den frem i hjertet.
Man har da også hørt om dem, der mister troen, når de oplever, at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling. Når en, som kalder sig kristen, siger et og gør noget andet – så kan man ikke høre evangeliet. Så kan man blot se hykleriet.
Jeg flere gange været på besøg her hos jer i Utterslev sogn og i pastoratet. Og hver gang har det været en fornøjelse.
Der er noget særligt over Vestlolland, synes jeg. Noget varmt og ægte – det lyder vel ikke så godt her i kirken – men der er en vis fandenivoldskhed. Her lader sig ikke gerne belære af autoriteter, det gælder også både provster og biskopper.
Jeg hørte på min allerførste visit et udtryk her fra området, som lyder: ”Loven gælder ikke nord for Marrebæksrenden”.
Det var sagt med et glimt i øjet – men nok alligevel med en vis alvor. Man vil gerne være lidt egen – og det er både dejligt og fornøjeligt – men selvfølgelig gælder loven også her. Også de kirkelige love og regler, hvilket jeg heller ikke har indtryk af andet end de gør. Men det får vi jo lejlighed til at høre her efter gudstjenesten, hvor provsten og jeg skal mødes med menighedsrådet
En anden bemærkning, som den daværende menighedsrådsformand sagde i samtalen mellem menighedsrådet og mig var, at han personligt sørgede for, at menighedsrådet var beslutningsdygtigt til hver eneste gudstjeneste. Han så det som en ære og sin fornemme opgave at sørge for, at der var indtil flere menighedsrådsmedlemmer til hver eneste gudstjeneste.
Det var – synes jeg – meget flot, og jeg har ofte brugt det som et eksempel på, at sådan bør ethvert menighedsråd og rådsmedlem – ja alle folkekirkemedlemmer i sognet – se det som en vigtig opgave. At sørge for at komme i kirke, når der kaldes til gudstjeneste. For en gudstjeneste kan ikke bæres af præsten alene.
Og der er noget at komme efter i kirken. Jeg har desværre ikke mulighed for at høre alle prædikener i stiftet – men de gange jeg har været her i kirken, er jeg aldrig gået skuffet hjem.
Så I skal skønne på jeres præst, hvilket jeg da også har indtryk af, at I gør.
Jeg hørte for et par år siden denne bemærkning fra en trofast kirkegænger: ”Vi er simpelt hen nødt til at komme i kirke, for at høre hvad Rebekka kan finde på at sige!”
Et bedre skudsmål kan man næppe finde som præst. At menigheden er nødt til at komme i kirke. For at blive overrasket, for når vi overraskes kan vi være sikre på, at vi er inde ved evangeliets kerne.
Det evangelium som netop er overraskende, overrumplende, forargeligt og forbavsende.
Jeg har hørt én, som engang lavede velsignelsen om så det lød: ”Herren velsigne og forbavse dig”.
Det skal være mit ønske for jer, at I fortsat her i Utterslev, Herredskirke og Løjtofte pastorat må blive forbavset og glæde jer over det evangelium som lyder i jeres kirker.
Med de ord vil jeg ønske for jer alle her i menigheden, at vor Herres Jesu Kristi nåde, som vi er fælles om, Guds kærlighed, som er levende i vore hjerter og helligåndens samfund – som binder os sammen – må være og blive med os alle.
Amen

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s