En forbøn

– brugt ved forbønsgudstjeneste i Hunseby Kirke den 9. september 2014
Det er en katastrofe som udspiller sig i Nord-Irak. Islamisk Stat terroriserer området. Særligt går det ud over alle ikke-muslimer – herunder de irakiske kristne. “Fornægt jeres tro, konverter til islam – eller dø!” Brutaliteten er så voldsom, at vi ikke kan forestille os det – og vi kan ikke holde ud at se på de billeder, som slipper ud. Kristne som bliver korsfæstet, halshugget og lemlæstet. Og hvad skal vi gøre? De irakiske kristne råber på os i den vestlige verden – og altså også os, som er samlet her. De beder om, at vi intensiverer nødhjælpen og står med dem i bøn. Lad os derfor bede:
Vor far i himlen.
Vi fatter det ikke og kan ikke rumme alt det, som sker under islamisk stats voksende terrorregime. Vi gribes af frygt, medfølelse, magtesløshed, sorg – derfor kommer vi nu frem for dig i bøn. Hør os i Jesu navn:
Vi ved, at der er mange nødlidende og forfulgte i hele verden; men nu beder vi dig, Gud, for hver enkelt nødlidende i Nordirak.
For det lille barn, den lille pige, som lige nu ligger vågen og er bange, fordi far og mor er bange.
For den lille dreng, som er sammen med fremmede, fordi far og mor er døde.
For den unge mor, som har mistet sit barn.
For familiefaderen, som har mistet sin familie.
For de gamle, som fryser.
For alle, som sulter og frygter i denne nat i Nordirak.
Vær hos dem hverisær, Herre.
Send dem din trøst, fred, støtte og opmuntring. Hør os i Jesu navn!
Vi beder for ham, som ikke turde andet end fornægte sin tro, da det kom til stykket. Som var bange for at miste livet, men som mistede alt.
Vi beder dig for den unge mand, som blev tortureret og korsfæstet som din egen søn. Som blev hånet og spyttet på, som langsomt døde i en ørken fyldt med ondskab og håbløshed.
Vi beder dig: Se til dem og vær dem nær med din nåde og fred. Hør os i Jesu navn!
Vi beder dig for de tusinder af flygtninge, som lige nu sidder i telte og fryser og er bange. Som har forladt alt, som er hjemløse og håbløse.
“Hvad skal der blive af os?” spørger de. “Hvad med mit hjem, min fremtid – vort lands fremtid.”
Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Hvor er der bare et lille glimt af håb? Findes det i vores forbøn? Er vores forbøn denne dag – flere tusinde kilometer borte og under en anden stjernehimmel – med til at tænde et lille håb?
Det er vores tro og vort håb – og derfor beder vi. Hør os i Jesu navn!
Vi beder for de mange hjælpearbejdere, som lige nu kæmper med livet som indsats for at hjælpe. Som forsøger at bringe forsyninger frem, stille telte op, fordele mad.
Tak at der er mennesker og organisationer, som træder til og forsøger at bringe hjælp. Velsign dem hverisær og lad dem opleve, at det hjælper.
Vær med journalister og fotografer, som skal beskrive det ubeskrivelige og skildre det, som ingen vil eller tør tro sker i virkeligheden. Vær dem nær, så de ikke tager skade på sind og krop.
Og så beder vi dig for verdens ledere, for NATO og for alle, som arbejder for lov og orden. Giv dem fantasi, styrke og udholdenhed i denne vanskelige kamp. Hør os i Jesu navn!
Til slut beder vi dig Gud for vore fjender. Vi beder nu den vanskeligste af alle bønner. For når vi ser og hører om de ubeskrivelige lidelser, som de nådesløse terrorister påfører vore kristne brødre og søstre, harmes vi og bliver kolde i hjerterne.
Men herre, tilgiv dem! For de ved ikke, hvad det er, de gør. Tilgiv dem. Og tilgiv også os vore hårde og kolde hjerter. Når vi alt for ofte og alt for hurtigt giver efter for had, harme, vrede, frygt og kulde.
Tilgiv os alle, kære Gud. Og hør os i Jesu navn

Reklamer
Standard