At standse op og vente

På min morgencykeltur møder jeg ofte både harer, egern, fasaner og rådyr. De løber afsted, når de ser mig. Men de standser som oftest hurtigt op for at lytte og orientere sig. For hvor er jeg nu henne? Hvilken vej skal de løbe eller flyve?
Pinsedag sender Jesus Helligånden over disciplene i Jerusalem. Her sad de og ventede, for Jesus havde nemlig sagt til dem, at de ikke måtte forlade Jerusalem, men de skulle vente på det, som Faderen havde lovet.
Vi skal heller ikke bare gå, cykle, køre afsted og skynde os – vi skal også huske at standse op og vente. Som dyrene i skoven og som disciplene.
Ellers mister vi orienteringen, og vi vil gå glip af store begivenheder.
Steen Skovsgaard

Advertisement

”Hvis du er i tvivl – så lad dit barn blive døbt!”

For nylig drøftede vi på et stiftsrådsmøde det faldende dåbstal. Her var der en, som sagde, at han havde et enkelt råd til dem, som var i tvivl, om de skulle lade deres barn døbe: Hvis du er i tvivl – så lad dit barn blive døbt! – For barnet tager i hvert fald ikke skade af det, som han tilføjede.
Nej, tværtimod, må man sige. Dåben er det største og smukkeste, man kan give sit barn. Den giver et tilhørsforhold til Gud, man bliver en del af en menighed, ja, dåben er døren til Paradis.
Der er så store løfter forbundet med dåben, at det faktisk ikke er til at begribe, at ikke alle forældre skynder sig at få deres børn døbt.
– Jamen, barnet skal da selv vælge og bestemme! – er der dem, der siger.
Jeg mener, at det i stedet er en befrielse at slippe for at skulle vælge alting. Tænk, hvis man skulle vælge sine forældre, sine søskende, sit køn eller sit sprog!
Det er dejligt, at noget bare er givet – ligesom dåben. Her kan troen kan få lov at vokse frit. Her får tvivlen sit modspil.
Så det er helt rigtigt:
Hvis du er i tvivl – så lad dit barn blive døbt!
Steen Skovsgaard