Hvad skal biskopper med teologiske rådgivere? – er der nogle, som spørger. Kan biskopperne ikke klare det selv?
Hvis der blev mulighed for ansætte en teologisk medarbejder eller honorere teologisk rådgivning har jeg flere konkrete forslag til, hvad en sådan person skulle lave her i stiftet:
1. Jeg har i 10 år haft en teologisk tænketank, som består af 12 præster og lægfolk i stiftet samt en teolog, som enten har været ansat på Københavns Universitet eller på præsternes efteruddannelse (FUV). Tænketanken er sammensat, så jeg kan være forholdsvis sikker på, at vi er uenige om de emner, som jeg vælger, at vi skal drøfte. Dette samtaleforum er spændende og vigtigt både for mig personligt, for de enkelte deltagere, men også for stiftet som helhed, fordi man kan følge med i referaterne på Stiftets hjemmeside. Jeg kunne tænke mig, at disse referater møder blev grundigere skrevet og bearbejdet af den teologiske medarbejder, samt at vedkommende kunne få tid til, at der blev gjort endnu mere ud af forberedelsen af møderne og efterbehandlingen – samt at han eller hun kunne være med til at åbne op for og rådgive i forbindelse med den teologiske samtale i stiftet.
2. Vedkommende kunne derfor også sammen med biskoppen være med til stiftskonventer, provstikonventer og kurser, hvor han eller hun kunne være med til at inspirere til, samle op på og evaluere den teologiske samtale blandt menighedsråd, præster – men i høj grad også være med til at brede samtalen ud blandt menigmand.
3. Dette kunne bl.a. ske ved, at han eller hun var med til at styrke, kvalificere, fastholde og udvikle de trossamtaler, som finder sted med mellemrum i stiftet, og som derved kunne blive både mere regelmæssige, gennemtænkte og forpligtende.
4. Endelig kunne det også være en medarbejder, som var med i forskellige redaktionsgrupper, og som kunne give teologiske input og komme med ideer til den teologiske samtale og uddannelse på alle planer.
Indtil det evt. bliver en mulighed, så glæder jeg mig bare over fortsat at have mulighed for at bruge flere af præsterne og provsterne som rådgivere. For uden rådgivning kommer man ingen vegne – heller ikke som biskop. Som det hedder i Ordsprogenes bog kap 11, vers 14: ”Uden planlægning lider et folk nederlag, med mange rådgivere vinder det sejr.”
Steen Skovsgaard