I programmet ”Tidsånd” på P1 har man de seneste uger kunnet høre forskellige bud på nye trosbekendelser. Jeg har ikke haft lejlighed til at studere alle forslagene, men sognepræst Jens Ole Christensen fortæller i Kristeligt Dagblad den 21.10., at talen om Jesu genkomst åbenbart er fraværende i disse nye trosbekendelser. Mon da ikke også troen på dommedag er forsvundet? Det kan man vel formode.
Og det er da mere end en tanke værd. I hver eneste af de fem folkekirkelige bekendelser har Jesu komme og dommedag nemlig en helt afgørende betydning: ”Vi tror, at Jesus skal komme igen for at dømme levende og døde”. De ord kommer klart og utvetydigt til udtryk ikke bare i den apostolske trosbekendelse, men også i den nikænske og den athanasianske trosbekendelse samt i Luthers lille katekismus og den augsburgske bekendelse. Alle disse 5 bekendelsesskrifter udtrykker troen på og forventningen til Jesu komme og dommedag som en del af den kristne tro. Der vil komme en dag, hvor Jesus skal komme igen, og hvor vi skal stå til regnskab, for hvad vi har sagt og gjort.
Hvorfor er dette ikke med i disse nye trosbekendelser? Er det en forglemmelse? Eller bevidst udeladelse? Tror vi ikke længere på det? Er vi forlegne over at tale om og tro på det? Forarger det os? Eller fortrænger vi det simpelt hen, fordi vi ikke tør tro på, at vi virkelig – som Jesus siger det – skal komme til at stå til regnskab endda for ethvert unyttigt ord, som vi har sagt?
Jeg er netop påbegyndt et treårigt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, som drejer sig om en sammenligning af Jesu komme og dommedag i islam og kristendommen. De fleste vil sikkert undre sig over, at muslimer venter Jesu genkomst; men det bør alligevel vække større undren, hvis kristne ikke længere venter eller tror på, at Jesus skal komme igen. Og hvad med dommedag? Muslimer tror på dommedag og imødeser den med både frygt og stor alvor. Kristne tænker..ja, hvad tænker nutidens kristne i grunden om det? Dette håber jeg også kan blive en del af mit forskningsprojekt.
Mit udgangspunkt er, at troen på Jesu komme og dommedag er en central del af den kristne tro og bør være en vigtig drivkraft og understrøm for hver eneste levet dag som kristen. Vel at mærke ikke, så vi skal skælve og bæve og fryse fast i frygt for den kommende dom. For dommen er givet med Jesus Kristus. Evangeliet forkynder, at Gud på dommens dag vil vise sig at være bedre og mere kærlig, end vi gør os nogen forestilling om. Men vi slipper ikke for mødet med Ham og for den smerte det er at skulle indse og erkende vore forsyndelser, svigt og fejl.
Så dette liv er vigtigt. Det er Gudgivent, og vi skal passe på det og værne om hinanden ”med regnskabsdagen for øje”, som det i øvrigt hedder i præsteløftet.
I sin bog: Skabelse og tilintetgørelse skriver K.E.Løgstrup:
”Kristendommen giver den kristne tilbage til det dennesidige liv for at være optaget af dets gøremål og leve det på dets egne, allerede givne og skabte vilkår.”
At det så alligevel går galt forklarer Løgstrup med flg. afsluttende overvejelse:
”Kristendommen har sat vor magt, suverænitet og formvilje ud i det fri og givet dem hele den profane verden til objekt og råmateriale uden at lade dem kende til grænser, uden at lade dem gøre holdt nogen steder. Men det vil sige, kristendommen er blevet vor vestlige kulturs ulykke. Hvorfor? Fordi vi har taget dens styrkelse af vor magt, frihed, suverænitet, formvilje ud af spændingsforholdet til den forståelse af, at vort liv og verden er skabt, som også hører kristendommen til, men som vi har skudt i baggrunden, ikke ænset som andet eller mere end et medslæbt dogme.”
Jeg tror dog ikke – som Løgstrup – at det er den manglende skabelsestro, som har skylden. Jeg tror snarere, at det kan skyldes en manglende tro på og forventning til Jesu genkomst og dommedag.
Derfor kan der godt være grund til at takke muslimerne, som – alle forskelle til trods – minder os om både Jesu genkomst og dommedag.
Det, som vi tilsyneladende er ved at glemme.
Steen Skovsgaard
Monthly Archives: oktober 2017
Falling Walls Lab Aarhus
Jeg har i dag haft den glæde og udfordring at deltage i en konkurrence for phd. studerende, hvor man skulle fremlægge sit projekt på 3 minutter. Vi var 9 deltagere, men jeg vandt ikke. Men det var sjovt og udfordrende at skulle forsøge at præsentere sit forskningsprojekt for over 100 mennesker og 4 dommere – heraf 3 professorer.
Man måtte bruge et par powerpoints – og jeg brugte naturligvis den tegning, som illustrer min blog.
Min præsentation blev som følger:
1. slide: Breaking the wall of Judgment Day
2. slide: This is a cartoon from a newspaper 10 years ago. It shows a danish bishop with a warning sign telling that the end is near. The bishop is me, and the church is the dome of Maribo.
A journalist had asked me, if the climachange could indicate that the end of the world is near. My answer was very cautious. “I don’t know. But maybe!” I said. “Christians expect Jesus to come again, so why not? The end might be near, when Jesus will come to judge the living and the dead.”
This started a tough debate. How could a bishop talk about and believe in this? The walls of the churches were somehow broken. People outside the church heard, what they didn’t know: That Christians believe some day the world will come to an end, and there will be a judgment day for all human beings.
3. slide:
Now I will break down another wall for you. Did you know that muslims also believe, that Jesus will come again? And some day the world will come to an end, and there will be a judgment day for all human beings?
14 days ago I visited a mosque in Aarhus, and we were sitting talking about the Judgment Day. Islam teaches, that in the afterlife, on the day of judgment, all people will be judged. Faith and good deeds done during one’s lifetime will be rewarded with paradise, and bad deeds and corruption by worldly temptations will be punished with hell, the place of no hope and full of suffering.
What are the differences between islam and christianity? It is important to be honest and fair and aware of this question. And that’s what my project is about. I want to compare and analyse what christians and muslims, what christianity and islam actually teach and believe. Is the Judgment Day a day of fear or hope?
In the New Testament Jesus is called the dawn from heaven. We have come to know and to believe the love, that God has for us and for the whole world in Jesus Christ. Therefore we may have hope and confidence on the Day of Judgment. This dawn from heaven is what I as a christian want muslims to see and to know about.
You might call it my mission.
Blog om Dommedag
Jeg har valgt at omdefinere min blog til: “Dommedag”. Det er mit overordnede tema for min kommende phd.afhandling – og jeg vil forsøge at bruge denne blog til læsefrugter, men også gerne som et sted, hvor jeg kan høste frugter i form af reaktioner, kommentarer, med- og modspil, gode inputs, osv. Så velkommen.
Her er et lille indledende citat, som jeg læste forleden i en upåagtet bog af Johannes Aagaard: Jeg kender et land, Dialogcentrets Forlag Aarhus 1992:
p 109: “Dommen er den skærsild, som vi alle skal igennem. Dommen er den lutring, som vi med længsel må se frem til. Der er en dobbelthed i vores forhold til dommen, både frygt og glæde. Ingen af dele kan undværes, om vi er realistiske.”
dommedag i islam og kristendom 