Mandag morgen deltog jeg sammen med det mellemkirkelige råd og biskopperne i Danmark i en andagt i WWF’s store kirkesal i Geneve. Andagten var både grænsesprængende og pinlig, men samtidig også tankevækkende og provokerende. Vi blev både rystede og oplyste, for andagten var en optakt til en såkaldt ”International toilet dag”, som ingen af os i øvrigt havde hørt om. Men den finder rent faktisk sted og markeres i morgen onsdag den 19. november på initiativ af De forenede Nationer. Det føltes som sagt pinligt, ligesom det var grænsesprængende, at der foran alteret var en lille udstilling med toiletruller, vandkar osv. Men langsomt forsvandt det pinlige. For prædikenen og oplysningerne, som kom frem under gudstjenesten, understregede det store globale behov, som findes i verden for værdige sanitære forhold. Bl.a. blev Indien beskrevet som det største udendørs toilet, og vi fik at vide, at hele 2.5 milliarder mennesker ikke har ordentlige sanitære forhold. Det medfører sygdomme og uværdige forhold, hvilket man arbejder for at afhjælpe – bl.a. gennem en sådan gudstjeneste, indsamlinger og oplysningskampagner.
Jeg må indrømme, at jeg vist aldrig personligt har takket Gud for ordentlige toiletforhold. For det er jo bare noget, vi har her hos os. Men når man rejser ud og møder andre forhold og bliver oplyst om andre menneskers vilkår og måder at leve på, så oplever man, at der er mere at sige tak for, end vi går og tror. Og det er nu ikke så ringe.
dommedag i islam og kristendom 